Det har vi opnået!

Fremtidens Maritime Håndværker er lige gået ind i sin 8. periode, og vi er nu klar til at give dig en status på, hvad på projektet har opnået indtil nu.

Da projektet for 3 år siden startede op, var formålet at skabe større interesse for tekniske erhvervsuddannelser, som der gøres brug af i den maritime industri i Region Hovedstadens maritime virksomheder. Målet var at øge udbuddet af kvalificerede tekniske erhvervsuddannede til de maritime industrivirksomheder, herunder skabe nye virksomhedspraktikpladser og nye uddannelsesforløb på erhvervsskolerne.

Men vi har overgået vores mål! Derfor er projektet blevet forlænget og målene justeret. Nedenfor kan du se vores oprindelige mål, hvad vi har leveret og hvad vi skal nå inden projektet udløber d. 31 december 2019.